Årsberetning 2021

Kære venner, medejere og støttemedlemmer,

Historien om Rigmor det sidste halvandet år er igen et eventyr. Og som i alle eventyr går helten grueligt meget ondt igennem for til sidst at få sin elskede og leve lykkeligt til sine dages ende. Dette eventyr handler også om en ende, en anden ende ganske vist, men lad os starte med begyndelsen.

  1. Som I måske husker fra sidste generalforsamling, forlod vi Rigmor, da vi havde konstateret flere rådne bord i bagbords side og et foruroligende hul i hækken med råd, som havde bredt sig til agterstævnen. (2 pix)
     
  2. Vi indkaldte fagligt råd og ekspertise fra Skibsbevaringsfonden. Sammen besluttede vi at lade fregatværftet skifte de rådne bord i bagbords side, mens vi selv lukkede hullet i hækken midlertidigt for at kunne holde Rigmor flydende gennem sæsonen. Vi skulle jo på pinsetur og gennemføre sommerens sejladser for medlemmerne. Sammen med Skibsbevaringsfonden udarbejdede vi en femårsplan for Rigmor for at sikre hende med en gennemgribende renovering.
     
  3. Pinseturen til Aalborg blev imidlertid aflyst på grund af Corona. I stedet besluttede vi, at Rigmor sammen med Skødshoved, Solvang, Ålekvasen Anna af Århus og andre træbåde i området skulle deltage i en tur til Samsø. Men undervejs løb Rigmor ind i motorproblemer og måtte for halv kraft tøffe hjemad.
     
  4. Tilbage i Ebeltoft Fiskerihavn gik et hold af sagkyndige under ledelse af Torben Hansen i gang med at finde årsagerne til problemet. Det gik resten af sæsonen med. Indsatsen var heroisk, hundredvis af timer blev brugt i motorrummet. Som lægmand kunne jeg følge de stadig mere olieindsmurte  mænd kæmpe med de ædlere dele. Der var en læk i en cylinder og der sivede vand ind i olien, et problem der vel svarer til, at vi andre får konstateret blod i urinen.
     
  5. Omsider meldte holdet klar til prøvesejlads. Efter et par timer rundt på Vigen rundedes turen af med et besøg i Fregathavnen. Og præcis her, hvor Rigmors skæbne tidligere var blevet afgjort, da hun som havarist var blevet bragt på bedding og reddet fra undergang af vores pionerer, som købte hende og istandsatte hende. Og her hvor vi for nylig havde repareret hende for at sejle ud på sommerens togter, præcis her skulle Rigmor igen møde sin skæbne i form af en tysk lystsejler, der var gået på grund. I forsøget på at trække tyskeren fri i det snævre indløb gik Rigmor selv på grund og fik skruen beskadiget. Alligevel lykkedes det at komme tilbage til Fiskerihavnen.
     
  6. Men dagen efter grundstødningen skulle Rigmor tilbage til Fregathavnen for at repræsentere foreningen i forbindelse med Fregatten Jyllands jubilæum. Og så skete det næste skæbneslag for Rigmor. Under anløb til Fiskerihavnen lystrede skruen ikke og hun stødte ind i kajen og beskadigede stævnen. Hvor alvorlig skaden var, konstaterede vi senere, da Mikael Brøgger fra Bønnerup træskibsværft besigtigede skaden. Stævnen var brækket.
     
  7. Når det var Mikael, vi tilkaldte, skyldtes det, at han og hans værft havde vundet licitationen i konkurrence med Fregatværftet om at stå for den store femårsplan med at reparere Rigmor. Efter at have repareret det beskadigede forskib nødtørftigt, sejlede vi Rigmor til Bønnerup.
     
  8. Her gik et hold af Rigmors tapre svende i gang med at rengøre, skrabe og slibe skibet, inden det skulle under tag, inden den store renovation af hullet i hækken skulle begynde.
     
  9. Penge til dette arbejde havde vi fået af Velux-fonden, som bevilgede 125.000 til vore ”aktive seniorer” seniorer, som det hed. For disse penge kunne vi også købe de to cylindere, som vore motorfolk havde opsporet. Stor tak til Velux-fonden. Med pengene sikrede vi motoren og maling, når vi var færdige med at reparere hækken.
     
  10. Tillad mig her et spring tilbage i tiden. Vi skal nemlig tilbage til august 2019 for at kunne forklare, hvad der senere skete. Efter at have afviklet vores 10-års jubilæum med en stor fotoudstilling i Den Røde Hal, indkaldte vi Skibsbevaringsfonden for at drøfte mulighederne for at redde Rigmor på langt sigt. John Walsted fra SBF gav os en grundig redegørelse for fondens betingelser og rådede os til at udarbejde den føromtalte femårsplan som forudsætning for at søge om støtte hos fonden. John rådede os til at Som han skrev i referatet fra mødet: ” bruge Skibsbevaringsfonden som løftestang, i forbindelse med ansøgninger til andre fonde.” Det var et råd, der skulle vise sig at være guld værd. For jeg er overbevist om, at den omstændighed, at vi kunne dokumentere, at Skibsbevaringsfonden ikke alene havde erklæret Rigmor bevaringsværdig i 2013, men også bevilget os et rente- og afdragsfrit lån på kr. 300.000 til femårsplanen, var med til at sikre os de senere bevillinger fra Velux Fonden, A.P. Møller Fonden og Ellehammerfonden.
     
  11. I januar 2021 ansøgte vi APM Fonden, og allerede i marts, da Rigmor lå under tag på værftet og skulle til at gennemgå første fase af femårsplanen, blev vores nødråb besvaret med en bevilling på 1 mill. kr.
     
  12. Igen blev Skibsbevaringsfonden, Fagligt Råd og Bønnerup værft indkaldt for at drøfte mulighederne. En ny totalplan blev udarbejdet. Den skulle først og fremmest sikre skroget. Dvs. stævn, spanter og planker, hvor det var nødvendigt. En ny økonomisk plan blev udarbejdet og sendt som orientering til alle bidragydere. I stedet for en femårsplan hed planen nu halvandet år. Og i stedet for at begynde med agterstævnen, begyndte vi med forskibet. Det skulle vise sig at være en god idé.
     
  13. I torsdags sendte jeg så en statusrapport til fondene, hvor jeg redegjorde for forløbet. Om tirsdagen havde jeg gennemgået projektet sammen med John Walsted fra SBF og Mikael Brøgger fra værftet og kunne konkludere: ”Beslutningen om at revidere den oprindelige 5-årsplan og prioritere en sikring af skroget har vist sig at være fornuftig. Skibet bliver mere stabilt, mere sødygtigt og holder længere. Samtidig spares store udgifter til genetablering af støtter, dæk og skandæk, hvis arbejdet skulle strækkes over 5 år. Men som det fremgår af den reviderede Tids- og betalingsplan mangler der på nuværende tidspunkt kr. 586.535, før redningsplanen er gennemført. Foreningen arbejder målbevidst på at skaffe disse midler.” Den fulde rapport sendte jeg til medlemmerne forud for generalforsamlingen.
     
  14. På måde slutter beretningen med at enden blev god. På mere end én måde. Det viste sig nemlig til vores glædelige overraskelse, at hullet i agterstavnen ikke var så katastrofalt, som først antaget. Spanterne var ikke så rådne som vi havde frygtet, så vi ser med fortrøstning frem til sidste fase af redningsaktionen for Rigmor og arbejder på et glædeligt gensyn med vores dejlige skude en gang til foråret.