Årsberetning 2022 for Foreningen Ålekvasen Rigmor
 

Vi lægger ud med et billede af vores smukke skude i solskin. Sådan drømmer vi om at se Rigmor vende tilbage.

Men realiteten er, at hun stadig er på værft i Bønnerup. Og sidst, dvs. i august 2021, sluttede vi med et billede af hækken brudt op, før en ny agterstævn skulle sættes på plads.

Det var også her vi startede i 2019, da vi konstaterede, at Rigmor skulle gennemgå en større renovering, hvis vi ville bevare skibet. Dengang besluttede vi at iværksætte en redningsplan, som skulle strække sig over fem år. Heldigvis kom A.P. Møller fonden os til undsætning og vi kunne foretage hele renoveringen i ét langt stræk.

Da skibstømrerne i september 2021 havde åbnet agterskibet, stødte de på nye udfordringer. Det viste sig, at ikke alene agterstævnen og klædningen var rådden, men også agterdækket. Under arbejdet med at undersøge skandækket gav plankerne efter og skibstømreren faldt igennem. Heldigvis kom han ikke noget til, men vi stod over for et nyt problem – arbejdsmæssigt og økonomisk.

I første omgang fastholdt vi planen med at erstatte de medtagne spanter med nye. Dernæst gik tømrerne i gang med at bearbejde den nye agterstævn. Den skal måles nøjagtigt ud og skæres til i den rigtige form. Til sidst skulle det svære tømmer monteres på sin plads, så nye planker kunne fastgøres.

Dammen er Rigmors hjerte og særkende. Den er beklædt med tømmer af såkaldt splintved. Det er ikke så holdbart som kernetræet, der bliver brugt til den øvrige klædning. Samtidig har de mange huller over tid svækket konstruktionen. Derfor er det nu blevet nødvendigt at erstatte de rådnende damplanker for at bevare skrogets stabilitet.

Når skaderne på damklædningen først opdages nu, skyldes det, at dammen under normale beddingsophold ikke tørrer helt ud. Når det sker, som nu efter et længere ophold i en lukket værftshal, åbenbarer den indvendige side af damklædningen sig som smuldrende kork, der ikke lader sig høvle eller rette op.

Derfor er det nødvendigt at udskifte klædningen. På billedet kan I se begyndelsen af dette arbejde. Det er naturligvis ikke gratis. Faktisk kom det til at fordyre vores projekt med yderligere knap en halv million kroner.

Altså måtte vi igen ud og finde fonde og sponsorer. Vi lavede en statusrapport, der forklarede situationen. Det er den, jeg sendte ud til jer forud for generalforsamlingen. Som det fremgår af tallene, mangler der stadig en del penge. Til gengæld har vi heller ikke hørt fra alle de fonde, vi har ansøgt endnu.

Det foreløbige resultat af alle vores anstrengelser er, at vi har sikret, at   Rigmor vender tilbage til Ebeltoft Fiskerihavn sidst i april/først i maj. Der vil stadig være en del ting, som skal justeres, men det skib vi får tilbage, er sødygtigt og sejlklart.

Det betyder, at vi kan begynde at se ind i en lys fremtid for vores forening. En fremtid, hvor vi igen kan invitere foreningens medlemmer ud på de sædvanlige onsdagsture i bugten, og hvor vi kan planlægge, hvilke arrangementer vi ønsker at deltage i.

Som I måske vil erindre – altså de af jer der stadig kan huske, at der var en tid før coronaen – dengang på generalforsamlingen i 2019 besluttede vi, at der skulle uddannes flere skippere, så vi kunne få mere glæde af Rigmor på vandet. Den beslutning agter vi at gennemføre, så hurtigt som muligt.

En anden ting, vi har arbejdet med i bestyrelsen, er at indlede et nærmere samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge. Det har flere formål. Ved at knytte vores forening og vores skib nærmere til nationalparkens aktiviteter er det vores håb, at kunne interessere børn og unge for vores projekt. Samtidig vil vi på den måde kunne skabe indtægtsgivende aktiviteter til gavn for foreningen. Vi har holdt de første indledende møder med nationalparken og har allerede skaffet en bevilling fra Sol og Strand på 20.000 kr. som er øremærket til projektet.

Og til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at byde nogle nye medlemmer velkommen i foreningen. Det er familien Bencke, som allerede sidste år meldte sig ind i Rigmor-foreningen. Familien Bencke er medejere af øen Hjelm.  Henrik Bencke henvendte sig for et par år siden til mig og spurgte, hvad det ville koste at sejle nogle familiemedlemmer over til øen.

Svaret var jo, at vi ikke sejler med betalende passagerer, kun med medlemmer. Den situation blev hurtigt løst ved, at vi pludselig fik en håndfuld nye støttemedlemmer og indbød Henrik til at blive A-medlem i foreningen. Med den konstruktion håber vi, at vi gensidigt får glæde af hinanden og mange skønne ture til den smukke ø.

Med dette håb om en solrig sommer og masser af sejlture overdrager jeg formandens beretning til generalforsamlingen.

Jørn Uz Ruby
Formand