Mindeord - Kjeld Mikkelsen


Ålekvasens tidligere ejer, Kjeld Mikkelsen, er afgået ved døden - 93 år gammel.

Kjeld Mikkelsen blev født 6. februar 1928 og var rundet af en stor familie, der i mere end 3 generationer, altid med fast forankring i Skærbæk, enten havde sejlet eller fisket.

Faderen Herluf var fisker, og det havde altid ligget i kortene, at Kjeld også skulle gå den vej, så allerede efter konfirmationen kom Kjeld med faderen ud.  18 år gammel tog han sætteskippereksamen, som var adgang til at sejle skibe over 20 brutto registertons, og som 23-årig fik Kjeld så sit næringsbevis som fisker.

Men inden den dag oprandt, havde en alvorlig ulykke næsten sat en stopper for hans videre fremtid inden for fiskeriet, for ikke at sige i det hele taget. For under en ulykke ombord  på Rigmor fik en trosse fat i Kjelds ene ben og rev ham hen mod spillet.  I sidste øjeblik blev spillet stoppet, inden han helt røg ind i det, men slemt nok var det:  Kjelds højre ben blev knust under hoften, og det kunne have knust en hver ung mands drømme for fremtiden  – men ikke Kjelds.

Viljestyrke
For allerede her under disse voldsomme og skelsættende begivenheder, viste Kjeld en utrolig viljestyrke og udholdenhed. Han fik en benprotese, og genoptog fiskeriet med sin far og Rigmor.

De arbejdede sammen for åle-eksportørfirmaet Th. Pedersen i Kolding, for hvem de sejlede rundt i hele åle-sæsonen og opkøbte fisk fra de lokale åle-gårde. I særdeleshed i områderne omkring Fyn og Lolland. I firmaet Th. Pedersen nød de stor anseelse og havde opnået en høj grad af fortrinsstilling, der byggede på tillid fra begge sider, og nok også på grund af det faktum, at de var de eneste opkøbere, der selv ejede deres fartøjer. Uden for åle-sæsonen brugte de Rigmor til konsumfiskeri, mest efter jomfruhummer og torsk i farvandet omkring Skagen , Hirtshals og omkring Bornholm.

Lystfiskeri
Kjeld overtog Rigmor ved et generationsskifte i 1957, og fortsatte sin gerning med åleopkøbet. Han var højt respekteret overalt, og havde stadig et produktivt og gnidningsløst samarbejde med Th. Pedersen, men da denne døde og nye kræfter kom til i Th. Pedersens åleeksportør- og opkøberfirma, trak Kjeld sig ud af samarbejdet som 72-årig. Kjeld syntes, det var for tidligt at træde tilbage fra arbejdsmarkedet, så han riggede Rigmor om til sejlads med lystfiskere. Rigmor blev godkendt til sejlads med 12 lystfiskere ad gangen. Omkring 2005 bestemte Kjeld sig for at sætte Rigmor til salg, og en ny ejer blev fundet – også han ville anvende Rigmor til sejlads med lystfiskere.

Grundstødning
Den nye skipper på Rigmor var måske nok ikke den rette mand for Rigmor. I hvert fald nåede Rigmor med den nye ejer og inden for samme år, at sejle på boldværket i Assens havn og en tur på Kullens Rev. Her gik helt galt for den nye ejer, Rigmor gik på grund, sprang læk og blev bugseret til Gilleleje Værft. Efter værftsopholdet kom der endnu en grundstødning, denne gang ved Sejerø Rev. Rigmor blev så medtaget, at skipperen udsendte nødsignal. Til vort held blev det et fartøj hjemmehørende i Ebeltoft, der hørte nødsignalet, og som kom hurtigt frem til Rigmor for at yde assistance, og som så fik slæbt Rigmor til beddingen i Fregathavnen i Ebeltoft. Her lå den og sygnede hen i tre år, inden vi blev opmærksomme på dens eksistens. Ejeren havde efter grundstødningen ikke kunnet rejse penge til at betale værftsregningen, så på Fregatværftet var man kun interesseret i, at nogen kom og tog ansvar for den.

Rigmor-foreningen
En gruppe lokale på først 10 personer, senere 15 dannede en forening med henblik på bevaring af Rigmor og en meget favorabel aftale kom på plads med Fregattens direktør, og så gik vi i gang med at danne en reel forening med vedtægter om Rigmors bevarelse, og vi begyndte at drømme og lægge planer.

Sådan endte Rigmor hos os, og sådan startede venskabet med Kjeld og Ruth.

Kjelds interesse for os og for Rigmor har aldrig været aftagende. Fra første færd har han hjulpet os, støttet os og glædet sig sammen med os. To gange har vi besøgt ham med Rigmor i Skærbæk, og som en selvfølge for ham og for Ruth er vi blevet modtaget med den største gæstfrihed. Vi er blevet bespist og beværtet og har begge gange overnattet dernede i Skærbæk, og begge gange har vi også været vidne til stoltheden hos ham, når hele hans familie og de andre ”gutter” fra havnen, er dukket op for at hilse på os, og for at bese og gense fremskridtene hos Rigmor.

Talrige er også de gange, hvor han og Ruth har kikket forbi heroppe på havnen, eller de har deltaget i én af vore havnefester – det var noget, han satte pris på.

Keld som skipper
Meget stærkt i erindringen står den sejltur på vej med Rigmor til træskibstræf i Flensborg, hvor vi lige drejede indenom Skærbæk og hentede Kjeld, så han som skipper kunne sejle Rigmor netop fra Skærbæk, skibets oprindelige hjemhavn, til næste destination Sønderborg.

Der kom Rigmor da godt nok på arbejde igen. Kjeld stod med smil på læben og sømmet i bund og pressede tempoet max op – langt vildere end vi nogen sinde havde troet det kunne lade sig gøre – ja et par gange var Rigmor lige ved at plane, mens vores motormand skiftevis rev sig i håret og slog korsets tegn for sig, mens vi andre nød at se Kjeld tilbage i sit rette element – det var en herlig tur, ingen af os glemmer.

Men nu er Kjeld her ikke mere. Vi kommer til at savne ham, for han var en ener.

Æret være hans minde.